Coaching

Jeg kender lederrollen og problematikkerne indefra.

Livs- og leder­udvikling

Med mange års ledelseserfaring i bagagen har jeg på egen krop mærket udfordringerne som leder, og har selv som leder begået et ocean af fejl. I dag bruger jeg denne erfaring især som coach for ledere, unge som erfarne.

Jeg arbejder også som coach med fx unge eller voksne, der måske har præstationsangst, savner udvikling i karrieren eller måske helt har mistet retning i arbejdslivet.

  • Er du ofte stresset og tager arbejdet med hjem?
  • Føler du dig ofte presset og måske ensom i din lederrolle?
  • Har du svært ved at gå til eksamen?
  • Har du mistet mening og retning i dit arbejdsliv?

Formålet med coaching er altid at skabe personlig klarhed for den enkelte, så egne ressourcer, muligheder og valg bliver tydeligere.

Når man står stærkt og autentisk i sig selv, og kan navigere med overskud i eget indre står man stærkere i mødet med andre. Stærkere i livet – uanset hvem man er og hvad man laver.

Måske kan coaching være noget for dig.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om dine muligheder for et forløb.

Den individuelle coaching kan både finde sted i privat regi eller i min erhvervsterapeutiske virksomhed Mark & Partnere – Lederudvikling og Executive Coaching, mens udvikling af grupper og længere leder- eller teamudviklingsforløb altid finder sted i regi af M&P.

Hvordan foregår det

Et coachingforløb består i praksis af en række fortrolige samtaler af en til to timers varighed. Vi udforsker dine oplevelser, erfaringer, følelser og de valg, du træffer.

Vi arbejder med klassiske problematikker som kommunikation og gennemslagskraft, svære samtaler og relationer og hvad der ellers kommer op.

Resultatet vil ofte være

  • Klarhed; fokus på egne ressourcer, muligheder og valg
  • Tydeligere kommunikation, forhøjet selvtillid og øget gennemslagskraft
  • Større robusthed og autenticitet
  • Konkrete metoder i dagligdagen

Skriv til mig

Kontakt

Konsultation efter aftale.
Også mulighed for konsultation enkelte aftener i hverdage.